Julen står for døren og Lakridspiben har aldrig været i bedre stemning. Danmark har været ramt af sne siden slut november og det har budt på en masse skiløb i det danske landskab. Hvad mere kan man ønske sig?

I det sidste stykke tid er gået meget arbejde (og skiløb) med Underground Jib Arena. De fleste danske skiløbere og snowboardere kan nikke genkendeligt til, at dette er et super settup er en perfekt træning for ens box og rail game. De 5 gange jeg har været forbi Jib Arenaen har der været et konstant flow i mindst 10 riders på rampen, og det vidner om at der er idéen bag dette settup virkelig har vist sig at være en succes. Især til åbningseventet sidste lørdag var det dejligt at se at så mange var mødt op for at give gas på Københavns nye træningsbane. Der hersker ingen tvivl i at box og rail niveauet i DK er i massiv udvikling. Det kan mine to dommerkollegaer fra i lørdags, Dunner og Lango, klart bevidne til. Det var en fest af ski- og snowboardtekniske dimensioner.

Efter at havde slagtet samtlige af Underground Jib Arena’s bokse i de seneste dage, trængte jeg efterhånden til en afveksling i skiløbet. Heldigvis havde det sneet en del på det sidste, så da home boy Mads Meldgaard ringede var det klart, at det var på tide at aflægge mit home resort Frederiksdal backcountry et visit.

Min østrigske kone Lisa teamede op på vores mission denne smukke onsdag og stemningen var som små børn juleaften. I denne anledningen havde jeg medbragt en ægte østrigsk Marillen snaps, direkte importeret fra Montafon af den kære Annabell Fleisch. Bilen blev parkeret ved Frederiksdalvej og det tog ikke mange sekunder før vi var omklædt og på vej ind i skoven. Vi varmede op med at par super linjer i den bløde sne hvorefter vi satte os for at få en tår vand, en red bull og selfølgelig snaps!

Den dejlige fersken snaps gjorde sit og pludselig var det meget sjovere at stå på ski. Der blev smidt 1’ere og 3’ere ud over de forskellige små pillows, kørt kortsving til den helt store guldmedalje og hoppede en smule på de sølle rester af den kicker vi byggede i slut november. Sneen var tør og kold og gav perfekte forhold. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele formiddagen, men blev desværre overtaget af skyer hen ad eftermiddagen.

Mads Meldgaard graber halen på skien imens han drejer halv helikopter

Kickeren bød ikke på de vilde tricks udover 1’ere og 3’ere med grabs samt en masse gøgl indeholdende sprællemænd, daffys og hvad snaps ellers kan påvirke én til. Lisa holdt dog hovedet koldt og landede både left- og rightside 1’ere samt switch 1’er på kickeren  – alle i første forsøg! Som bonus info skal det lige siges at det er første gang i sit liv hun forsøger freestyle skiløb. Ah ja, østrigsk grundteknik fra barndommen gør underværker!

Alt i alt var det en fantastisk dag i Frederiksdal backcountry fyldt med gode vibes, snaps og anden dejlig østrigsk stemning. Skråt op med alt det fancy pis med lifter, kæmpe snowparks og 2-3 kilometer høje bjerge når vi har vores egen lille gratis lejeplads med et hav af forskellige naturlige features. Frederiksdal er det nye Breckenridge – no doubt!

Undertegnet gør Meldgaard kunsten efter og grabber japan i sin halve helikopter

Når det så er sagt er jeg dog lykkelig for, at jeg om 4 dage letter fra København og vender næsen mod mit andet hjem i Montafon i østrig hvor jeg skal tilbringe de efterfølgende 4 uger.  Efter den bedste november/december måned i danmark i mands minde bliver det rart at komme af sted og kører noget andet end bomb drops, jib arenas og handrails. Frederiksdal har gjort sit for at bidrage til real skiing i det omfang man nu kan i danmark, men det kommer dog aldrig i nærheden af det østrigske backcountry.

Lakridspiben ønsker alle en glædelig jul og vender stærkt tilbage engang i Montafon med den næste update. Her til sidst kan der nydes et edit fra dagen i Frederiksdal. Skiløbet er ikke det vilde men der er massere af hygge, østrigsk stemning og selfølgelig snaps. Enjoy!

.

/ Vissing

Lakridspiben forsætter sin decembersæson i det danske vintervejr. Efter en god session i Hareskovens Jib Area med Alexander Tyron og Jacob Molzen blev vi enige om, at det var på tide at ramme nogle flere handrails og være real pro.

Jeg havde fundet frem til at spot ude ved de gamle Carlsbergs bryggerier, så fredag den 10. december rullede Molzen, Tyron, jeg selv og fotofyr Carl Christian Strini ud til elefantporten og fandt frem til spottet. Handrailet var et 15 meters massivt enkelt kink rail hvor det sidste downstykke (5 meter) kan rammes separat med naturligt inrun fra trappen ved øverste del af railet.

Molzen shaper kickeren imens Tyron og undertegnet tager en slapper

Trappen var dog helt ryddet så vi måtte skovle sne ind og bygge inrun og kicker. Sneen var dog nem at arbejde med og det tog ikke meget over en halv time at bygge settuppet. Molzen fik æren af at køre først og efter han fik fjernet noiaren over railet begyndte en super session. Det tog ikke mange hits før alle i gruppen kunne cleare railet helt clean alt i mens Carl hoppede rundt og knipsede shots. Railet var en stor succes og undertegnet sluttede dagen med at gå switch af som den eneste.

Urban er i mine øjne en af de fedeste måder at udnytte sneen i danmark. Det er tidskrævende og sætter store krav til ens rail teknik, men er det hele værd når man har fundet og kørt et succesfuldt spot. Man ser tit i udenlandske skifilm, at folks tolerance over for urban ikke er synderlig stor. I danmark er urban et relativt ukendt fænomen, og jeg har kun haft positive oplevelser med folk jeg har mødt ved de rails jeg har kørt.

Så længe man holder et smil på læben og lover at rydde op efter sig er der ingen farer. Folk er ofte meget interesseret i hvorfor sådan nogle ”tosser” som os gider at stå ned af et gelænder i stedet for at finde en bakke, og mange stopper op for at følge med i handrail sessions.

Handrailet på Carlsberg var en stor succes

Som de fleste nok allerede har bemærket fungerer jeg nu som skribent på riders. Lakridspiben vil dog stadig blive holdt i live – dog med den forskel at større events vil blive udeladt fra bloggen da jeg alligevel skriver en artikel om det. Blandt andet har jeg lige skrevet et lille Recap fra Surf’n Slide box sessionen i lørdags hvor jeg også deltog. Det indeholder både tekst, billeder og video, så hvis I ikke har tjekket det ud endnu bør I gøre det – det er lir!

Derfor bliver fokusset i Lakridspiben fremover hverdagsskiløbet set fra mine øjne – både fra danmark samt de steder jeg kommer forbi i løbet af vinteren. Jeg kan blandt andet afslører at jeg om små 2 uger smutter en måned til mit andet hjem, Silvretta Montafon, hvor jeg var på sæson sidste vinter. Området bliver pt. bombet med pudder, så jeg krydser fingre for at jeg om 2 ugers tid står backcounrty på nogle sider som er lidt længere end Frederiksdal BC som jeg ellers har hygget mig så godt med her i danmark.

Det var alt hvad der var på hjerte denne gang. Lakridspiben vender frygteligt tilbage igen snarest! Husk i øvrigt også at Underground Jib Arena åbner på lørdag den 18. december ude på genforeningspladsen i nordvest. Ses der!

/ Vissing

.

Typisk settup når Lakridspiben er i aktion

Sneen vil ikke stoppe med at falde i kære lille Danmark, og det har budt på endnu en fed uge med ski under fødderne. Faktisk har jeg været beæret med at have været på ski 11 ud af de 12 dage vi har haft sne i danmark indtil videre. Jeg kalder pt. min tilværelse for ”december sæson i DK”, da det på mange måder minder om den sæson jeg havde i Silvretta Montafon sidste vinter, blot i danmark. Forskellen er dog at her i DK er der intet bjerg at tage op på, ingen stor velshapet park og ingen kilometervis lange backcountry ruter som bare ligger og venter på at blive leget med.

Skiløb i danmark sætter krav til ens kreative evne, for her er der ikke ”bare” et skiområde man kan tage hen til og shredde. Hver morgen skal hovedet lægges i blød for at finde det næste kreative og sjove spot at ramme.

Denne blog omhandler den sidste uge på ski hvor der er blevet kørt backcountry og kicker i Frederiksdal, shreddet rail og boks i Hareskoven samt ramt et handrail i Lyngby. Enjoy!

.

30/11 + 01/12: Frederiksdal

Jeg har efterhånden brugt en del tid i mit lokale ynglings område, nemlig Frederiksdal backcountry. Det byder virkelig på mange udfordringer til ens skiløb hvad end det gælder smalle treeruns, åbner flader med  små pillows eller backcountry freestyle på en af de mange kickerspots.

Med bluebird i starten af ugen  gav det 2 fantastiske dage i Frederiksdal. Jeg var så heldig at have selskab af min østrigske kone Lisa, og der blev kørt pillows, store flader og jibbet rundt på natural features på bakkerne. Det hele krydret med den smukkeste udsigt udover en frossen bagsværd sø. Klart en af de bedre dage på ski denne sæson so far.

.

02/12 + 03/12: Skiklubben Hareskoven Jib Area

Dog blev jeg torsdag enig med mig selv, at det hele ikke skulle gå op i real skiing on real mountains, så det var på tide at få holdt sit boks og rail game ved lige.

Det lå derfor åbenlyst at køre til Hareskoven og teste Skiklubben Hareskovens nye back yard jib area. Jeg hookede op med Christian-Emil Thorup (AKA Fyr). Settupet, som ligger lige ved Hareskoven skole, består af en flatboks, et downrail og et træstamme jib. Boksen og railet er indkøbt fra Scandinavian Shapers, så vi snakker altså boks og rail i samme kvalitet som de obsticals du finder i mange af de svensker parker, f.eks Kläppen.

Vi var ikke de eneste som havde fået denne idé. Cirka 10 var mødt op i alt og efter et par hurtige håndtegn til hinanden gik vi i gang med at køre boksen og railet. Der blev smidt massere af K-Feds, 270 på – 270 af, og andet godt lir. Specielt Alexander Tyron gav gas og smed steezie mange forskellige tricks, både natural og unnartural. Desuden var det dagen hvor resultatet af O’niell videokonkurencen blev offentliggjort på Freeride.dk og Tyron blev officielt udnævnt O’niell rider for sæsonen 2010/2011 sammen med Lasse Dam Rasmussen. Thumps Up til dem!

Fredag gentog vi succesen og ramte Hareskovens jib yard endnu en gang. Fyr Thorup var selfølgelig mødt op igen, og denne gang lagde Henrik Lang (AKA Lango) også vejen forbi. Endnu en god gang hyggesession kunne starte og der blev smidt herlige ting på både boks og rail. Specielt Jakob Molzen smed nogle uhyggelige dejlige blindside switch ups på railet, og måtte til sidst også bøde med at blåt inderlår efter et klassisk sexchange crash.

Pludselig begyndte det at dumpe helt vildt og forvandlede Hareskovens små kuperede veje til et skøjtehelvede for min kære Ford Fiesta på helårsdæk. Efter en hård kamp op ad de mange bakker kunne bilen endelig vende hjem til gode gamle Virum hvor jeg atter en gang måtte fatte sneskovlen, for 10 cm nysne var faldet. Perfekt timing for morgendagens backcountry kickersession i Frederiksdal.

.

04/12: Kickersession i Frederiksdal

Vækkeuret ringede klokken 8.00 lørdag morgen og til al skuffelse var der ikke bluebird som DMI havde foreskrevet, men i stedet triste grå skyer. Men med viden om at der lå nysne og ventede ude i skoven var der ingen vej uden om. Lisa og jeg pakkede bilen og smuttede ned til Q8 tanken i Sorgenfri for at mødes med Christian Carlsen, Jørgen Bagger samt de to hashkælkere Daniel og Simon.

Kort efter stod vi foran Frederiksdal backcountry og vi kom hurtigt ned i skistøvlerne og ind i skoven. Vi blev mødt af et fint lille lag nysne og vi varmede op med et par dejlige linjer og noget jib på de mange små pillows. Herefter smuttede vi over til vores kicker fra sidste weekend. Den stod som beton efter den hårde frost gennem ugen og vi kunne uden videre shaping gå i gang med at ramme den.

Dog havde den hårde frost gjort landingen stenhård, og med kun 10 cm nysne oven på den slidte landing fra sidste weekend var det svært at give gas. Det blev derfor til en lidt skuffende session rent trickmæssigt da der ikke blev smidt andet end 1’ere, 3’ere, switch 1’ere og switch 3’ere. Når det er sagt var det stadig en super hyggelig dag med ski på fødderne. Man skal ikke glemme velsignelsen med at vi rent faktisk kører en kicker i danmark hvor det er muligt at gå op til 8 meter i længden. Og når det så oven i købet er start december kan man jo ikke andet end at være stoked!

.

05/12: Handrail i Lyngby

Hjemme igen lørdag aften kunne jeg se at good old homeboy Mads Meldgaard havde givet mig et kald. Han var frisk på at shredde søndag, så jeg tænke at det var en god idé at komme i gang med at ramme nogle urban rails. Til formålet kendte jeg et lille single handrail i Lyngby på cirka 3,5 meter – perfekt som sæsonen første handrail!

Det dumpede kraftigt denne dag og med tøsne i luften tog det kun 30 min at bygge settuppet. Railet fungerede super, og virkede på ingen måde noia at ramme. Efter at have kørt 4 ture på railet og fået et par udmærket billeder, valgte vi at holde en lille pause, drikke en Red Bull og ellers været stoked over det dejlige rail. Det viste sig dog at være en stor fejl da der 10 minutter efter kom en snerydder og fjernede hele starten af vores inrun.

I stedet for at whine fattede vi skovlene og smed sne i inrunnet igen. Det var dog nu blevet tydeligt at sneen var blevet meget langsommere pga. det kraftige fald af tøsne. Det var stort set umuligt at få fart nok ligegyldigt hvor meget man stagede og skøjtede ned mod det.

Jeg valgte dog alligevel at give det et forsøg hvilket præsterede i dagens første styrt  bestående i et flot lincoln loop ud over railet. Pga. den lave fart fik min ene ski fat under railet og slyngede mig udover det. Til Meldgaards og især min egens store overraskelse skete der intet og jeg kunne rejse mig som om intet var hændt.

Efter denne flyvetur måtte vi indse at forholdene var blevet for dårlige, og skuffelsen var stor når nu det havde fungeret så godt til at starte med. 5 ture blev det til i alt på railet, hvorfra 4 var clearet. Synd, men sådan går det nu engang.

/ Vissing