Archive for December, 2009

Hård frost, Nova park og BC kicker

Wednesday, December 16th, 2009

12 Hochjoch skyer

Den første halve måned af sæsonen er nu vel overstået og vinteren har for alvor sat ind. Snebasen siger 135 cm og temperaturen holder sig omkring 15 graders kulde på bjerget og 6 graders kulde i dalen. Yderlige viser et kig forbi snow-forecast, at den hårde frost fortsætter og temperaturen vil de kommende dage runde 25 graders kulde i dalen og 34 graders kulde på bjerget! Hvem sagde global opvarmning?

I sidste weekend slog Nova dørene op for deres legendariske Nova Park. Startsettuppet for sæsonen består af et flat rail, en rainbow boks, en downboks, et downrail og to kickers med henholdsvis 6 og 8 meters table. Der går dog ikke længe før den udvides endnu mere og settuppet når vi rammer februar vil omfatte 7 kickers, 12 bokse, 6 rails, 3 jibs, 2 wallrides, en 120 meter lang halfpipe, et bagjump samt 2 chill areas med musik.

12 Nova Park 12 Vissing boks

De to kickers som står nu er helt perfekt bygget og nok noget af de bedste jeg har kørt på længe. Desværre har den solide frost gjort landingerne meget hårde og iset, hvilket gør at det er svært at lukke op for den helt store trickpose. Det forhindre dog ikke nogle locals i at smide switch cork 9 high mute og rodeo 5 barrow med über style.

Fordi jeg har den klare holdning, at parkkickers er for puzzies (eller måske nærmere fordi jeg har for små nosser til isede landinger…) droppede vi parken for en stund og valgte endnu engang at ramme Hochjochs backcountry hvor vi byggede en BC kicker. Det var langt fra den største til dato, men gav god mulighed for at få trænet forskellige grabs i sine 1’ere og 3’ere – selvfølgelig til super sprød pudder landing. Dagen endte ud med at blive en af de bedre dage. Høj sol, god hygge og sprøde pics!

12 VissingBC mute2

12 AndreasBC 180 12 VissingBC reversed safety

Ellers er vi så småt ved at falde til blandt de lokale i byen. I sidste uge mødte vi en lokal skiinstruktør ved navn Wallace. Han har været i Montafon de sidste 6 år og kender alt der er værd at kende i Montafon – inklusiv parkchefen Stevko.

Desværre kunne Stevko ikke tilbyde os et parkshaper job denne sæson da hele mandskabet har været fyldt op længe og der er 15 andre på venteliste. Men han vil garantere os en plads næste sæson hvis vi kommer tilbage.

Vi var så i dag nede i en af de lokale skibutikker for at få fikset det sidste lavine udstyr til sæsonen. Efter lidt hyggesnak med chefen angående deals på bippers og sonder spurgte han ind til hvad vi lavede hernede og hvor lang tid vi ville være i Montafon. Da det gik op for ham at vi skulle være her hele sæsonen spurgte han os om vi kunne tænke et job i hans butik i højsæsonsperioderne hvis det var. Vi takkede pænt ja da det er et ret afslappende job som ikke tager så mange timer som f.eks. et opvasker job ville gøre. Vi skal derned igen her en af de kommende dage, og så håber vi at den går hjem.

12 Kapellbahn

Sidst skrev jeg at bylivet var ret dødt hernede. Det passer dog ikke helt, for sidste weekend fandt vi den lokale bar Höhle hvor der er tysk apres ski musik i massevis og alt for billige øl. Vi har dog også fundet ud af, at den store natklub LIMO nok først åbner når højsæsonen ruller ind omkring nytår. Næste weekend ser dog ud til at blive ret vild. Apres Ski-hits 2010 cd’en udkommer fredag, så selvfølgelig skal man til Red Zac i Schruns og hente den der. Desuden gav Wallace os et tip om at der er paraglide/skifilmpremiere i nabobyen Gaschurn fredag nat og freestylefest om lørdagen efter bagjump konkurrencen i Nova parken.

Ellers er der ikke så meget tilbage at sige herfra udover at Østrig holder maks hvis det skulle have forbigået nogle. Lakridspiben vender frygtelig tilbage snarest med en ny update!

Ses bitches!

/ Vissing

Early season pudder i Montafon

Thursday, December 10th, 2009

09-12 VissingBC1

Datoen siger den 10. december og bjerget har nu haft åbent i en lille uges tid. Vi har på skift pendlet mellem de to områder Hochjoch og Nova, og selvom der er ikke er mange lifter åbne har vi stadig relativ god tilgængelighed til Montafons store backcountry.

08-12 Top of Zamangbahn1 Andreaspow2

Vejret har været lidt skiftende i temperaturen men vi er dog alligevel blevet velsignet med 2 enorme dumps og efterfølgende perfekte ski dage. Så sent som i går stod vi i 40 cm fresh pow i 5 graders kulde og blue bird hvilket gjorde Nova’s backcountry til vores personlige legeplads. Ingen dumme turister til at fylde liftkøerne op og ingen lokale til at tage vores linjer (de er i skole og på arbejde…)

12 Vissinglavinehegn1

Til gengæld er byerne hernede så godt som døde. Her sker virkelig ingen ting, og det eneste byliv vi ser er den obligatoriske pils i apres ski hytten efter en god dag på bjerget.  På denne tid af sæsonen er  det en sjældenhed at se over 5 mennesker i hytten samtidig. Heldigvis skulle den lokale natklub i St. Gallenkirch kaldet LIMO åbne i den kommende weekend, så mon ikke snart der kan sparkes lidt fest i gang?

Derudover blev der jo i sidste blog lovet lidt film denne gang. Her får I så et lille edit fra de første dage på bjerget. Som mange nok ved er det utroligt svært at filme pudder ordentligt. Desuden er det svært at fokusere på at få skud i kassen når der ligger 40 cm pudder overalt og bare venter på at blevet hygget med. Alligevel er der blevet bikset 2 minutters film sammen. Enjoy!

http://www.vimeo.com/8095908

/ Vissing

Sne og lukkede lifter i Østrig

Friday, December 4th, 2009

03-12 Schruns Bahnhof 02-12 St. Gallenkirch

Så fik vi endelig anskaffet os noget mobilt net efter 3 dage i det Østrigske land. Rejsen herned gik super og verdens flinkeste oddsize bagage mand i lufthavnen sørgede for at vi fik 120 kilo bagage med uden at betale overvægt – ja tak!

Monika Stöker’s taxi service hentede os i Zürich lufthavn og efter 2 timers kørsel stod vi foran vores hus på Sponaweg 43 i St. Gallenkirch – stedet hvor vi skal tilbringe de næste 5 måneder i sneen. Og apro pro sne så er her massere af den, men ingen åbne lifter. Heldigvis ligger St. Gallenkirch på en bjergskråning så vi har en kæmpe backyard at jibbe i. Allerede i onsdags byggede vi derfor et lille afsæt udover en skrænt og undertegnet fik varmet op til sæsonen med små 1’ere, 3’ere, sw 1’ere og sw 3’ere.

02-12 Vissinghikeglad 12 Vissing180

Og selvfølgelig stor Big Up til sæsonmate Andreas Rehn som landede sin første 1’er nogensinde i fresh pow i første forsøg! Der bliver lagt hårdt i ovnen for den kommende sæson.

02-12 Haus Kurt Schalner 02-12 Andreashike

St. Gallenkirch er blot én af en stor håndfuld byer i Montafondalen som ender blindt. I og med at der bor rigtig mange mennesker hele året rundt i Montafon, fungerer det offentlige transport helt fantastisk og koster stort set ingen ting. Busserne bliver endda gratis når lifterne åbner. Som bonus info kan det siges at ens sæsonliftkort gælder til alle 6 områder i Montafon og koster blot 353 euro ved forudkøb i november.

Vi har brugt i går og i dag på at besøge de to største byer i Montafon, nemlig Schruns og Bludenz. Med bus fra St. Gallenkirch tager det kun 5 min at nå Schruns, og derfra kan Montafons største by Bludenz nås på 20 min med den hyggelige lokale jernbane.

Efter en tur i Bludenz blev vi overbevist om, at dette må være Østrigs svar på ghettoen. Mere rodet og forvirrende by skal man lede længe efter!

04-12 Bludenz udsigt 2 04-12 Andreas Bludenz

Tilgængel mødte vi vores nye bedste ven i i Bludenz, nemlig kebabpusheren Ali Baba. Han servede en god gang billig durum og en ordentlig gang dirarré. Men absolut en herlig fyr – han gav endda rabat.

04-12 Vissing Ali Baba skilt 04-12 Vissing Ali Baba

Det jeg mest har lagt mærke til de første dage i Østrig, er venligheden blandt lokalbefolkningen. Alle er super flinke og imødekomne, til trods for at de fleste kan ligeså lidt engelsk som jeg kan tysk. Her er ingen fransk arrogance og alene dét burde være årsagen til at ramme Østrig!

Nu vil jeg se om toilettet er ledigt, for Ali Babas Durum trykker endnu en gang. Ellers er det bare om at gøre sig klar til i morgen, for der åbner de første lifter i Hochjoch ved Schruns hvor der skal shreddes maks powder. Og hey, udenfor vælter det endnu engang ned med sne. Se frem til næste update hvor der gerne skulle komme lidt video med.

Peace out fra Sponaweg nr 43 i St. Gallenkirch.

/ Vissing