Archive for January, 2010

Just another 3 days in Austria

Saturday, January 23rd, 2010

01 Gafrescha bahn II

Så er det tid til endnu en update fra det altid herlige østrig. Indtil i torsdags har januar budt på 16 dage i streg uden snefald. Trods manglende sne har vejret dog ikke fejlet noget, og med bluebird næsten hver dag har der været rig mulighed for at køre park og få goggletan.

Efter 2 intensive dage i parken stod vi i torsdags op med forventningen om endnu en gang at straffe Nova’s efterhånden ret velrustet park. I stedet for atter at se sol når gardinet fra soveværelset blev trukket fra, var der denne morgen udsigt til et massivt snefald – hvilken glædelig overraskelse! Derfor blev der lavet om i planlægningen og dagen blev brugt på 5 timers intensivt pudderkørsel i skovene med åbne flader, pillows og drops.

01 Vissing pow 01 Vissingpillowdrop

Hjemme igen efter en god dag på bjerget viste et kig forbi snowforecast, at der atter en gang ville komme bluebird fredag. Så vi droppede den sædvanlige torsdagsfest på diskotek LIMO og hoppede i stedet tidligt i seng for at være friske til fredagens strabadser.

Bluebirden kom som forventet og vi lagde fredag morgen ud med en god gang opvarmning bestående af fresh pow på en stor åben flade. Derefter smuttede vi i parken for at gi’ gas.

Klassisk warmup trick - 1'er Japan

Klassisk warmup trick - 1'er Japan

01 Andreas180 01 Vissing wallride

Desværre endte dagen lidt uheldigt for mit vedkommende, da jeg tidligt på eftermiddagen landende et ellers safe-trick som 5’er lidt sketchie og måtte støtte fra med venstre hånd. Umiddelbart ingen fare og 5’eren var landet og kørt væk i bedste ride away stil. Kort tid efter kunne jeg dog godt mærke at skulderen ikke var helt tilfreds. Den havde fået et tryk fra hånden og op gennem armen. Efter et par ture mere gennem parken kunne jeg godt fornemme at det ikke var holdbart og måtte køre i dalen. Derfor blev det ikke til de vilde parkbilleder denne dag – beklager!

Andreas holder sig skadesfri - her på up-down boxen

Andreas holder sig skadesfri - her på up-down boxen

Heldigvis er det godt at vi befinder os i Østrig, for så kan man lige smutte op til hausfrau Regina og vise sin forslået skulder. Det kvitterede hun med piller og salve alt imens hendes søn (vores udlejer) Kurt bildte deres middagsgæster ind, at skaden måtte skyldes for mange løftede øl på Höhle. Heldigvis er der intet alvorligt sket med skulderen så regner stærkt med at være tilbage på ski inden for en uges tid.

I dag bød endnu engang på bluebird, hvilket gjorde det endnu mere nederen at være tvunget væk fra bjerget. Men sket er sket, så i mens roomate Andreas hoppede på bjerget brugte jeg dagen på at redigere billeder, skrive blog og nyde en god gang frokost med lakridspiber på vores terrasse i solen.

01 Vissing mac 01 Vissing view

Det var så alt fra Silvretta Montafon i denne omgang. Vi havde planlagt i næste uge at skulle skyde en del film i parken til et edit, men nu afhænger det så af hvorvidt min skulder bliver klar. Vi krydser fingre, så se forhåbentlig frem til et edit snart.

Blessed love!

/ Vissing

Grisefest i St. Gallenkirch

Friday, January 1st, 2010

St. Gallenkirch oversigt

Så er det ved at være et stykke tid siden Lakridspiben har blogget sidst. Det har været hektiske 2 uger med meget godt spas. Fra en ekstrem kold periode er vi gået over til det lidt varmere vejr, hvilket betyder begrænset powder og mere parkkørsel. Vi har dog stadig haft 3-4 rigtig gode pudderdage med pillows, åbne flader og andet gas. Desværre er vi rendt ind i alt for mange stive hollændere og andre turister hvilke giver meget mere konkurrence om de gode linjer end hvad vi har været vandt til tidligere i december. På den anden side har det givet os det byliv vi har savnet længe!

12 AskeVissing pose

Heldigvis er vi er gode til at hygge, og i den seneste tid er vi også blevet beæret med godt og hyggeligt besøg. Min familie valgte i år at tilbringe julen i Østrig hvilket gav klassisk østrigsk 4 retters menu i en uge på deres hotel – ja tak, ingen Spar Buget mad for en stund!

I lørdags ankom Johan Duus (ja, ham fra Time Machine) og Aske Schou (verdens dejligste fynske hashkælker) så til vores Austrian crip for at tilbringe nytået med os. Det har også givet lejlighed til at afprøve det fantastiske spil ”Kaste Gris”. Det er spillet der dur til alt: hvem vasker op, hvem får badet først, eller til drukspil når man skal i byen. Simpelthen spillet enhver skibums med respekt for sig selv bør eje.

12 Vissing gris

”Kaste Gris” præsterede dog også at få skovlen under os for et par dage siden med alt for meget Captain Morgan rom, øl og snaps. St. Gallenkirchs diskotek LIMO og efterfølgende Höhle blev ramt. Sidstnævnte med sømspil og mere snaps hvilet blot gjorde stemningen endnu bedre. Østrig er et herligt land!

Desværre resulterer for meget snaps ofte i tunge hoveder dagen derpå og dagen efter denne fantastiske aften endte derfor i lejligheden med tømremænd mens lifterne kørte udenfor.

Tømremændene skulle dog ikke gentages næste dag, så vi fulgte Niels Ettrups eksempel og stod op klokken halv 8 og smurte en madpakke. Alligevel præsterede vi at komme sent op på bjerget. Vi lagde ud med at hygge på rails, bokse og bagjump.

12 Duus Vissing hygge 12 Aske picnicgrab

12 bagjump1 12 bagjump2

Skyerne begyndte dog hurtigt at lukke til og sneen væltede endnu en gang ned. Derfor tog vi parkskiene (og hashkælk) med i BC’et hvor der blev kørt pillows og droppet klipper til den store guldmedalje.

12 VissingBC drop 12 Aske BCdrop

12 AskeBC drop2 12 Duus BCdrop

Til sidst vil Lakridspiben ønske alle et godt nytår – både til dem i sneen rundt om i verden samt dem som befinder sig hjemme i DK. Og hey, når DK nu endelig har haft så meget sne, hvor er så blogs’ne omkring alt det Urban der har været? Kom i gang – skriv løs!

/ Vissing

12 AskeDuusVissing

(Ps. Andreas figuerer ikke i denne post da han under en 180 session ud over en 3 meter høj betonbunker smadrede knæet i hagen med en flækket læbe som resultat. Han holder derfor et par dages pause fra bjerget)