Så fik vi endelig anskaffet os noget mobilt net efter 3 dage i det Østrigske land. Rejsen herned gik super og verdens flinkeste oddsize bagage mand i lufthavnen sørgede for at vi fik 120 kilo bagage med uden at betale overvægt – ja tak!

Monika Stöker’s taxi service hentede os i Zürich lufthavn og efter 2 timers kørsel stod vi foran vores hus på Sponaweg 43 i St. Gallenkirch – stedet hvor vi skal tilbringe de næste 5 måneder i sneen. Og apro pro sne så er her massere af den, men ingen åbne lifter. Heldigvis ligger St. Gallenkirch på en bjergskråning så vi har en kæmpe backyard at jibbe i. Allerede i onsdags byggede vi derfor et lille afsæt udover en skrænt og undertegnet fik varmet op til sæsonen med små 1’ere, 3’ere, sw 1’ere og sw 3’ere.

Og selvfølgelig stor Big Up til sæsonmate Andreas Rehn som landede sin første 1’er nogensinde i fresh pow i første forsøg! Der bliver lagt hårdt i ovnen for den kommende sæson.

St. Gallenkirch er blot én af en stor håndfuld byer i Montafondalen som ender blindt. I og med at der bor rigtig mange mennesker hele året rundt i Montafon, fungerer det offentlige transport helt fantastisk og koster stort set ingen ting. Busserne bliver endda gratis når lifterne åbner. Som bonus info kan det siges at ens sæsonliftkort gælder til alle 6 områder i Montafon og koster blot 353 euro ved forudkøb i november.

Vi har brugt i går og i dag på at besøge de to største byer i Montafon, nemlig Schruns og Bludenz. Med bus fra St. Gallenkirch tager det kun 5 min at nå Schruns, og derfra kan Montafons største by Bludenz nås på 20 min med den hyggelige lokale jernbane.

Efter en tur i Bludenz blev vi overbevist om, at dette må være Østrigs svar på ghettoen. Mere rodet og forvirrende by skal man lede længe efter!

Tilgængel mødte vi vores nye bedste ven i i Bludenz, nemlig kebabpusheren Ali Baba. Han servede en god gang billig durum og en ordentlig gang dirarré. Men absolut en herlig fyr – han gav endda rabat.

Det jeg mest har lagt mærke til de første dage i Østrig, er venligheden blandt lokalbefolkningen. Alle er super flinke og imødekomne, til trods for at de fleste kan ligeså lidt engelsk som jeg kan tysk. Her er ingen fransk arrogance og alene dét burde være årsagen til at ramme Østrig!

Nu vil jeg se om toilettet er ledigt, for Ali Babas Durum trykker endnu en gang. Ellers er det bare om at gøre sig klar til i morgen, for der åbner de første lifter i Hochjoch ved Schruns hvor der skal shreddes maks powder. Og hey, udenfor vælter det endnu engang ned med sne. Se frem til næste update hvor der gerne skulle komme lidt video med.

Peace out fra Sponaweg nr 43 i St. Gallenkirch.

/ Vissing