Posts Tagged ‘Hochjoch’

Hård frost, Nova park og BC kicker

Wednesday, December 16th, 2009

12 Hochjoch skyer

Den første halve måned af sæsonen er nu vel overstået og vinteren har for alvor sat ind. Snebasen siger 135 cm og temperaturen holder sig omkring 15 graders kulde på bjerget og 6 graders kulde i dalen. Yderlige viser et kig forbi snow-forecast, at den hårde frost fortsætter og temperaturen vil de kommende dage runde 25 graders kulde i dalen og 34 graders kulde på bjerget! Hvem sagde global opvarmning?

I sidste weekend slog Nova dørene op for deres legendariske Nova Park. Startsettuppet for sæsonen består af et flat rail, en rainbow boks, en downboks, et downrail og to kickers med henholdsvis 6 og 8 meters table. Der går dog ikke længe før den udvides endnu mere og settuppet når vi rammer februar vil omfatte 7 kickers, 12 bokse, 6 rails, 3 jibs, 2 wallrides, en 120 meter lang halfpipe, et bagjump samt 2 chill areas med musik.

12 Nova Park 12 Vissing boks

De to kickers som står nu er helt perfekt bygget og nok noget af de bedste jeg har kørt på længe. Desværre har den solide frost gjort landingerne meget hårde og iset, hvilket gør at det er svært at lukke op for den helt store trickpose. Det forhindre dog ikke nogle locals i at smide switch cork 9 high mute og rodeo 5 barrow med über style.

Fordi jeg har den klare holdning, at parkkickers er for puzzies (eller måske nærmere fordi jeg har for små nosser til isede landinger…) droppede vi parken for en stund og valgte endnu engang at ramme Hochjochs backcountry hvor vi byggede en BC kicker. Det var langt fra den største til dato, men gav god mulighed for at få trænet forskellige grabs i sine 1’ere og 3’ere – selvfølgelig til super sprød pudder landing. Dagen endte ud med at blive en af de bedre dage. Høj sol, god hygge og sprøde pics!

12 VissingBC mute2

12 AndreasBC 180 12 VissingBC reversed safety

Ellers er vi så småt ved at falde til blandt de lokale i byen. I sidste uge mødte vi en lokal skiinstruktør ved navn Wallace. Han har været i Montafon de sidste 6 år og kender alt der er værd at kende i Montafon – inklusiv parkchefen Stevko.

Desværre kunne Stevko ikke tilbyde os et parkshaper job denne sæson da hele mandskabet har været fyldt op længe og der er 15 andre på venteliste. Men han vil garantere os en plads næste sæson hvis vi kommer tilbage.

Vi var så i dag nede i en af de lokale skibutikker for at få fikset det sidste lavine udstyr til sæsonen. Efter lidt hyggesnak med chefen angående deals på bippers og sonder spurgte han ind til hvad vi lavede hernede og hvor lang tid vi ville være i Montafon. Da det gik op for ham at vi skulle være her hele sæsonen spurgte han os om vi kunne tænke et job i hans butik i højsæsonsperioderne hvis det var. Vi takkede pænt ja da det er et ret afslappende job som ikke tager så mange timer som f.eks. et opvasker job ville gøre. Vi skal derned igen her en af de kommende dage, og så håber vi at den går hjem.

12 Kapellbahn

Sidst skrev jeg at bylivet var ret dødt hernede. Det passer dog ikke helt, for sidste weekend fandt vi den lokale bar Höhle hvor der er tysk apres ski musik i massevis og alt for billige øl. Vi har dog også fundet ud af, at den store natklub LIMO nok først åbner når højsæsonen ruller ind omkring nytår. Næste weekend ser dog ud til at blive ret vild. Apres Ski-hits 2010 cd’en udkommer fredag, så selvfølgelig skal man til Red Zac i Schruns og hente den der. Desuden gav Wallace os et tip om at der er paraglide/skifilmpremiere i nabobyen Gaschurn fredag nat og freestylefest om lørdagen efter bagjump konkurrencen i Nova parken.

Ellers er der ikke så meget tilbage at sige herfra udover at Østrig holder maks hvis det skulle have forbigået nogle. Lakridspiben vender frygtelig tilbage snarest med en ny update!

Ses bitches!

/ Vissing

Early season pudder i Montafon

Thursday, December 10th, 2009

09-12 VissingBC1

Datoen siger den 10. december og bjerget har nu haft åbent i en lille uges tid. Vi har på skift pendlet mellem de to områder Hochjoch og Nova, og selvom der er ikke er mange lifter åbne har vi stadig relativ god tilgængelighed til Montafons store backcountry.

08-12 Top of Zamangbahn1 Andreaspow2

Vejret har været lidt skiftende i temperaturen men vi er dog alligevel blevet velsignet med 2 enorme dumps og efterfølgende perfekte ski dage. Så sent som i går stod vi i 40 cm fresh pow i 5 graders kulde og blue bird hvilket gjorde Nova’s backcountry til vores personlige legeplads. Ingen dumme turister til at fylde liftkøerne op og ingen lokale til at tage vores linjer (de er i skole og på arbejde…)

12 Vissinglavinehegn1

Til gengæld er byerne hernede så godt som døde. Her sker virkelig ingen ting, og det eneste byliv vi ser er den obligatoriske pils i apres ski hytten efter en god dag på bjerget.  På denne tid af sæsonen er  det en sjældenhed at se over 5 mennesker i hytten samtidig. Heldigvis skulle den lokale natklub i St. Gallenkirch kaldet LIMO åbne i den kommende weekend, så mon ikke snart der kan sparkes lidt fest i gang?

Derudover blev der jo i sidste blog lovet lidt film denne gang. Her får I så et lille edit fra de første dage på bjerget. Som mange nok ved er det utroligt svært at filme pudder ordentligt. Desuden er det svært at fokusere på at få skud i kassen når der ligger 40 cm pudder overalt og bare venter på at blevet hygget med. Alligevel er der blevet bikset 2 minutters film sammen. Enjoy!

http://www.vimeo.com/8095908

/ Vissing